Juda og Tamar – Om at give sig selv

Tamar symboliserer en palme. For den som krydser ørkenen er intet smukkere end en palme. Tamar havde glædt sig ud som skøge. I det gamle testamente får vi at vide at da hendes svigerfar Kong Juda kom forbi blev han straks forelsket i Tamar og ønskede at forføre hende.

jdndtmrHan kom hen til hende og sagde: “Lad mig gå ind til dig!” Thi han vidste ikke, at det var hans svigerdatter. Men hun sagde: “Hvad giver du mig derfor”?

Han svarede: “Jeg vil sende dig et gedekid fra hjorden!” Da sagde hun: “Ja, men du skal give mig et pant, indtil du sender det!”
Han spurgte: “Hvad skal jeg give dig i pant?” Hun svarede: “Din seglring, din snor og din stav, som du har i hånden!” Så gav han hende de tre ting og gik ind til hende, og hun blev gravid.

Mennesket har kun een gave at give og det er sig selv. Vi så det i starten af skabelsesberetningen hvor Eva (Naturen) bliver skabt ud fra Adam (Menneskets objektive eksistens). På samme måde havde Kong Juda kun een gave som han kunne give – nemlig hans ring, snor og stav. Det var symbolerne for hans kongerige. Så når han gav disse i pant betyder det at han gav sig selv.

  
Du er den store kong Juda. Før du er i stand til at lade Tamar acceptere dit ønske, må du først forene dig med hende og opgive dit ego. Hvis du f.eks. ønsker sikkerhed, så opnår du den ikke ved at kende folk som har sikkerhed. Du må være bevidst om sikkerhed – du må føle dig sikker. Du starter med at være Kong Juda når du har et ønske og når du bliver bevidst om at være i og føle den tilstand, som du ønsker – så er du Tamar